Herstal Køberrådgivning ApS


Kinavej 1C, 4200 Slagelse

CVR: 44298309
70 50 56 58 (åbent hverdage kl. 9-16)
[email protected]

Upload sikkert her
Logo


At købe bolig er en af de største og mest betydningsfulde økonomiske beslutninger, man kan træffe i livet. Det er en proces, der kræver grundig overvejelse for at undgå ubehagelige overraskelser. En vigtig del af denne proces er at forstå fortrydelsesretten, som kan have indflydelse på din beslutning om at købe en bolig.


Hvad er fortrydelsesretten ved køb af bolig?

Fortrydelsesretten gælder alene for køber, når boligen hovedsageligt er bestemt til beboelse for køberen. Denne ret er indbygget i loven for at beskytte køberens interesser og give tid til at overveje købers beslutning, selv efter at købsaftalen er underskrevet og det er ikke et krav, at der skal være tale om helårsbeboelse.


Såfremt køber er en juridisk person - eksempelvis selskaber, foreninger o.lign., gælder reglerne om fortrydelsesret dog ikke.


Længden af fortrydelsesretten

I Danmark har købere normalt en fortrydelsesperiode på 6 hverdage efter begge parters underskrift af købsaftalen. Dette giver køberen mulighed for at tænke nærmere over beslutningen, søge professionel rådgivning m.v.


Hvad koster det at bruge fortrydelsesretten

Er købsaftalen underskrevet af både køber og sælger, skal du som køber sørge for, at give sælger/medvirkende ejendomsmægler skriftlig besked om, at du har fortrudt købet - dette skal ske inden for 6-dagesfristen.


Benytte du dig af fortrydelsesretten er du forpligtet til at betale sælger en godtgørelse på 1% af kontantprisen. Koster ejendommen eksempelvis kr. 2,8 mio., betyder det, at du skal betale sælger en godtgørelse på kr. 28.000.


Kan du undgå at betale godtgørelse til sælger?

Ja, hvis du har et advokat-/rådgiverforbehold eller bankforbehold sat ind i købsaftalen. Med dette kan du fortryde handlen inden for den frist der er givet i forbeholdet, såfremt handlen ikke godkendes.


Hvornår har man som køber ikke fortrydelsesret?

Der er ikke fortrydelsesret i følgende tilfælde:

  • Køb af fast ejendom m.v. på auktion, eller når der ved aftalens indgåelse er indgivet begæring om tvangsauktion, og køber vidste eller burde vide dette.
  • Køb af landbrugsejendom, der er undergivet landbrugspligt. Denne regel gælder også, selvom handlen betinges af at landbrugspligten ophæves.
  • Køb der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.


Kontakt Herstal Køberrådgivning så du sikrer dig, at det rette forbehold indsættes i købsaftalen.


Af Stig Herstal 28 Oct, 2023
Når du er på udkig efter din drømmebolig, kan det være en stor hjælp, at have en rådgiver ved din side. En køberrådgiver er en uafhængig og professionel rådgiver, der repræsenterer dig som køber i forbindelse med en bolighandel. Men hvad skal du være opmærksom på, når du vælger en køberrådgiver og hvad er fordelene ved at bruge en køberrådgiver? Det er afgørende at vælge en køberrådgiver, der er helt uafhængig. Det betyder, at rådgiveren kun arbejder for dig og ikke har nogen forbindelser til sælger eller ejendomsmægleren. På den måde sikrer du dig, at rådgiveren altid arbejder for dine interesser. Sørg for, at rådgiveren har den rette erfaring Erfaring er afgørende , når du skal vælge en køberrådgiver. En erfaren rådgiver vil have stor viden om boligmarkedet og vil kunne give dig den bedste vejledning i forbindelse med boligkøbet. Undersøg derfor altid rådgiverens baggrund og erfaring.  God kemi Selvom det måske ikke er det første, du tænker på, er god kemi også vigtigt, når du vælger en køberrådgiver. Du skal have tillid til din rådgiver og føle dig tryg ved personen.
Af Stig Herstal 26 Oct, 2023
Hvad betyder "bolig uden bopælspligt" Hvis du ejer en helårsbolig i Danmark har du jf. Boligreguleringsloven pligt til at sikre, at boligen er beboet i minimum 180 dage om året. Det vil sige, at hvis du bor i en bolig uden bopælspligt, hvor du ikke er tilmeldt en folkeregisteradresse, kan du stadig godt have postadresse registreret. I det øjeblik hvor ejer af boligen tilmelder adressen til folkeregisteret, vil bopælspligten træde til, og du har som ejer derfor pligt til enten selv at bebo boligen eller udleje den. Lovgivningen er vedtaget for at sikre at bydele ikke ender med at stå ubeboet. Specielt i Københavns området ses byområder med boliger uden bopælspligt, og det har resulteret i områder hvor en del lejligheder står tomme, hvilket hverken påvirker miljøet eller erhvervslivet i området positivt. Hvad er fordelene ved en bolig uden bopælspligt? Du kan med fordel købe en bolig uden bopælspligt hvis du fx. som udlandsdansker, ønsker en bolig i Danmark. Det kan også være en fordel for dig der generelt gerne vil investerer i én eller flere boliger. Det giver dig muligheden for at have et sted, uden at du ved lov er tvunget til at udleje den. Det er netop af denne årsag, at boligerne som regel kan være dyrere udbudt. Derudover kan det også have den fordel for dig, der ønsker at investere i mursten, uden at få lejere ind der slider på boligen. 
Af Stig Herstal 26 Oct, 2023
Energimærkning er et vigtigt redskab til at reducere energiforbruget og dermed også reducere CO2-udledningen. Det er derfor lovpligtigt for visse bygninger at have et energimærke. Men hvornår er det egentlig lovpligtigt? Hvad er et energimærke? Det vigtigste formål med et energimærke, er at få overblik over hvor stor en ejendoms energieffektivitet er, for på den måde at få folk til at lave flere energibesparelser og forhøje effektiviteten inden for brug af energi i bygninger. Energiforbedrende tiltag kan forbedre forbrug af el, vand og varme. Energimærkningen laves af en professionel energikonsulent, som måler på bygningen, tjekker kvaliteten af isoleringen, vinduer, varmeinstallation, døre osv., og som herefter kommer med en konklusion. Dette er nødvendigt, da det giver et overblik over, hvor meget energi der bruges til opvarmning og ventilation, og hvor meget der bruges til andre formål. Hvornår er energimærke lovpligtigt? Køberen af en ejendom har ret til en energimærkning, og siden 2010 har en bolig ikke kunne blive sat til salg uden mærket. Det gælder både nye og gamle huse – villaer, rækkehuse, etageejendomme med ejerlejligheder m.m. Man skal ikke have et gældende energimærke, ved salg af et sommerhus eller et kolonihavehus. I løbet af årene er energikravene i bygningsreglementet forøget markant. Hvor længe er energimærket gyldigt? Energimærker har en varighed på op til 10 år fra udstedelsesdagen, uafhængigt af ældre energimærkningsrapporter. Det er værd at tage i betragtning, at energimærkningen ikke har sin gyldighed, hvis man bygger om eller foretager ændringer i en grad, der ændrer boligens energiforbrug. Energimærkningen må som udgangspunkt gerne bruges igen, hvis boligen skal sælges igen, så længe handlen sker indenfor energimærkets gyldige periode. Kræves der energimærke for ejerlejligheder? Ejerforeninger skal have et gyldigt energimærke. Bor du i en ejer- eller andelslejlighed i en etageejendom er det ikke din egen lejlighed, men hele ejendommen, som din lejlighed ligger i, der har krav på at have et energimærke. Det er derved altid hele ejendommen, der bedømmes, og ikke de enkelte boliger. Det er således bestyrelserne i foreningerne, der skal sørge for at holde energimærkningen på ejendommene opdateret. 
Share by: